søndag den 16. marts 2014

Perleplade til farfar

Nogle gange synes jeg, at det er hårdt at have 2 små børn, en på 6 mdr. og en på 2,2 år, men andre gange så nyder jeg det også. Når man står i bleskift og sygdom til halsen, så glemmer man ofte, at det også er skønt med to små børn, men jeg synes, at man skal huske sig selv på det.

Min den store holder utrolig meget af at have mor-tid når den lille lille sover til formiddag, og det gør jeg faktisk også :) Nogle gange handler det om, at lade vasketøj være vasketøj, og rod være rod, og bare nyde den tid man har sammen med sine børn, fordi den ikke kommer tilbage igen. 
Jeg lader tit hele huset rode, og er bare sammen med ungerne, man kan jo altid tage en tørn, når de begge sover enten til middag eller er gået til ro for natten.

I dag lavede Sirius og jeg perleplade til farfar, fordi Sirius skal derud i morgen. Kvalitetstid sammen med bedsterne er super godt for begge generationer, og jeg kan komme en tur til lægetjek på fastlandet.


Når begge unger så sover godt i deres barnevogne, så kan jeg arbejde lidt med ungerne gave til farfars 70 års fødselsdag :) Han får et portræt af ungerne lavet med photo pearls. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar